Søren Kierkegaard

Også ved den berømte Søren Kierkegaard sten er der sket positive forandringer. I mange år har det været svært at få øje på stenen, den var gemt bag krat af bl.a. brombær og brændenælder. Stigruppen har længe gjort opmærksom på problemet, men intet skete. Så pludseligt i foråret 2019 tronede den på en flot ryddet plads og med en gedigen skiltetavle sat op til informationer. Vi ved ikke helt, hvem vi skal takke for dette flotte arbejde - kommunen - Naturstyrelsen Nordsjælland - eller et privat initiativ. Men skønt er det at "Søren" igen har fået luft og flot havudsigt omkring sig. Nu kan man være bekendt at sende besøgende ud og se den store sten !